EFTERÅRS TID

EFTERÅRS TID

🍂 Efterårsferie i naturen 🍂

Små eventyr for hele familien

Efteråret har noget helt særligt over sig. Blade i gyldne farver, kølige kinder og duften af skovbund. Det er tiden til at finde gummistøvlerne frem, pakke lidt lækkert og tage på små eventyr sammen.

En hyggelig efterårsferie behøver ikke kræve store planer. En tur i skoven, snobrød over bålet eller en eftermiddag med æblekage kan blive noget af det, børnene husker allerbedst.

Her får du vores idéer til at nyde efteråret udenfor, og tage lidt af naturen med hjem.

Tag på svampejagt i skoven

Skovbunden er fuld af små vidundere. Gå på opdagelse mellem træerne, og se, hvor mange forskellige svampe I kan finde. Nogle ligner små paraplyer, andre vokser på træstammer eller gemmer sig under bladene.

Lad børnene fotografere fundene og finde på sjove navne til dem. Hvis I gerne vil samle svampe til madlavning, så tag en svampekyndig med, som kan identificere dem sikkert.

Pak en HAPS-madkasse med frokost og lidt frugt, så I kan blive ude, indtil benene er trætte og kinderne røde. En væltet træstamme kan sagtens være dagens bedste frokostbord.

*tjek altid godt efter og slå grundigt op i svampebøger, hvis I skal spise svampene.

Find et bålsted, og bag snobrød 🔥

Der er noget vidunderligt ved at samles om et bål. At finde den helt rigtige pind, som først skal snittes og så sno dejen omkring den og vente på, at brødet bliver gyldent.

Lav dejen hjemmefra, og tag den med i en beholder. Pak lidt tilbehør i jeres HAPS-madkasser måske syltetøj og ost, grøntsagsstave og æblebåde og gør snobrødene til en lille frokost under åben himmel.

Find et sted, hvor det er tilladt at tænde bål, og giv jer god tid. Her er ventetiden en del af hyggen.

Tag på æblejagt, og bag efteråret ind i en kage 🍎

Besøg en pluk-selv-have, eller saml æbler fra skov eller jeres eget træ. Lad børnene vælge, tælle og bære, og tal om, hvorfor nogle æbler er søde, mens andre får munden til at snurpe sig sammen.

Hjemme kan høsten blive til lune æbleboller, muffins eller en æblekage med kanel. Børnene kan hjælpe med at skylle æbler, røre dejen og drysse på toppen.

Gem et par stykker i en HAPS-madkasse til næste dags tur. Hjemmebagt kage smager ekstra godt efter en lang gåtur i den friske luft.

Lav hyldesaft og is, også når det er efterår 💜

Saft og is behøver ikke høre sommeren til. Lav en hyggelig saftstund i køkkenet med en hjemmelavet hyldebærsaft, eller brug hyldeblomstsaften, hvis I har gemt noget fra sommeren. Hyldeblomsterne må I vente med at plukke til næste sæson, det er nu her man kan plukke hyldebær.

Lad børnene blande deres yndlingssmag, og hæld lidt i HAPS-isformene. Måske bliver det hyldebær is med citron eller en frisk æbleis lavet med æblemost, eller havtorn.

Mens isene fryser, kan I gå udenfor og bygge en hule eller samle blade. Så venter der en lille hjemmelavet dessert, når I kommer hjem.

Tag på naturens skattejagt 🍁

Lav en enkel skattejagt med ting, I skal finde på turen: et rødt blad, en grankogle, en glat sten, en kroget gren og noget, der føles blødt.

Lad børnene vise vej og opdage i deres eget tempo. Måske ender I med at bruge ti minutter på en bille eller en særlig flot sten. Det er netop det fine ved at være ude sammen.

Pak små snacks i HAPS Snack Bags eller en snackboks, og hold en pause undervejs. Et par æblebåde og en hjemmebagt bolle kan give ny energi til flere opdagelser.

Få naturen med indenfor 🌿

Tag lidt af efteråret med hjem: Kastanjer, nedfaldne blade, kogler og små grene kan blive til bladtryk, fantasidyr eller en fin dekoration på bordet.

Lad børnene arrangere deres fund i en ren HAPS-madkasse eller snackboks som en lille efterårsudstilling. Hold naturfundene adskilt fra mad, og vask beholderne grundigt, før de igen bruges til frokost og snacks.

Naturen kan også komme med ind gennem det, I spiser. Æbler bliver til mos, som kan fyldes i HAPS Smoothie Bags. Høsten bliver til bagværk i madkassen, og saften bliver til is i fryseren.

Pak lidt godt, og se, hvor dagen fører jer hen

En god efterårsdag starter ofte med noget helt enkelt: varmt tøj, en fyldt madkasse, noget at drikke og tid til at være sammen.

Hos HAPS NORDIC elsker vi de små hverdagsoplevelser, hvor mad og udeliv mødes. Vores genanvendelige madkasser, snackposer, smoothieposer og isforme kan følge med fra køkkenet til skoven, og hjem igen.

Så find gummistøvlerne frem, pak jeres favoritter, og tag ud.

💚 Efteråret venter. 💚

Blog posts

Læs mere
10 ÅR HURRA

10 ÅR HURRA

 💚 Haps Nordic fylder 10 år 💚 De næste 10 dage kan du få en rigtig HAPS klassiker for kun 10 kr. læs med og se hvilket produkt, længere nede ⬇️ I år fylder Haps Nordic 10 år. Det føles både som l...
HJEMMELAVEDE IS I GENANVENDELIGE ISFORME

HJEMMELAVEDE IS I GENANVENDELIGE ISFORME

4 lynhurtige ispinde til sommeren BLEND - HÆLD - FRYS Der er noget helt særligt ved selv at lave hjemmelavede ispinde. Du kan bruge sommerens bær, justere sødmen præcis, som du vil, og eksperiment...
FOOD PREP

FOOD PREP

FOOD PREP Vejen til en lettere madpakketjans Ungerne er puttet. Nu venter opvasken efter aftensmaden … og ja, madpakketjansen. Men her på den anden side af ulvetimen ser sofaen pludselig fuldstæ...
INSPIRATION TIL LÆKKER 10'er MAD

INSPIRATION TIL LÆKKER 10'er MAD

5 dage med lækker 10’er mad Hvis du har skolebørn, kender du sikkert begrebet 10’er mad. Den lille snack, der skal holde energien oppe frem til frokost. Her er nogle enkle snacks, som fungerer rig...